lørdag den 11. april 2015

At hækle til et godt formål

Der er efterhånden flere, der hækler til gode formål, hvilket er en super god ide.
Selv har jeg hæklet til 3 forskellige formål.

Spruttegruppen
Her hækler man til for tidlig fødte børn, der ligge på landets(og grønlands) neonental afdelinger.
Det er små blæksprutter eller gopler, hvis fangarme minder om navlesnoren i mors mave og derved giver tryghed. Her er linket til gruppen, det er simple opskrifter hvor man ikke behøver være en super hækler for at kunne være med....link
Her er billeder af de sprutter jeg har haft sendt.



Julemærke hjemmene
Her hækles, syes og strikkes bamser til landets julemærkehjem. Det er en gruppe på facebook, som man skal søge medlemsskab i, den hedder: Bamser til julemærkehjemmene.
Jeg har kun fået lavet en enkelt bamse til gruppen, men skal da have lavet nogle flere, når jeg får tid til det. Her er den jeg lavede
   
Jeg er lige startet på at hækle til 6. klasserne i Albertslund kommune, som skal dekorere en masse lygtepæle i kommunen . De stod og delte garn ud til dem der ville hjælpe dem, og jeg fik nogle nøgler, som jeg hækler og afleverer til dem. Bliver flot, at se en masse lygtepæle udsmykket i garn, læs mere om projektet her
 
Hvis nogen er jer, der læser dette indlæg hækler til andre gode formål, og har lyst til at fortælle lidt om det her på bloggen så send mig en mail.