lørdag den 25. juli 2015

En fin sovekammerat

Som mange andre, er jeg også på pinterest. Der er så mange fine ting, og man kan bruge lang tid på at kigge derinde.
Jeg hoppede med på pinterest, for nogle år siden og har pinnet  mange søde hækleopskrifter. De fleste får jeg nok aldrig lavet, men de kan jo også bruges som inspiration.
en af de opskrifter jeg flere gange har kigget på, er jeg nu blevet færdig med. Jeg har fulgt selve grundopskriften, men har hæklet i ren bomuld og på nål 3. Da den originale opskrift er på nål 3,5, har jeg indlagt ekstra omgang indimellem, så den ikke ville blive for lille.
Opskriften kan godt lige skræmme, da den er på spansk, men er man lidt øvet i opskrifter er det ikke noget problem bare se på maske antalet og ikke læs det der står. Det allerbedste er, at hele processen er lagt op på video, så er man i tvivl, kan man se med.
Jeg har lavet om på ansigtet, da jeg ville have et andet udtryk end det fra opskriften. derudover har jeg lavet en krave med guldkant.
Linket til opskriften er her

lørdag den 4. juli 2015

Garntræt.....

Jo, det er længe siden jeg har lavet et blogindlæg....
Jeg har simpelthen haft et garn nedbrud, har haft mistet lysten til at hækle i en periode. Har ikke rigtig finde noget der kunne inspirere mig, og bare tanken om montering.....

For at få gang i hæklenålen igen, uden at behøve at tælle og montere tænkte jeg et tæppe. Så nu er jeg gået igang med et simpelt tæppe kun i stang masker. Det er nemt at sidde med i solen og foran mine ynglings serier eller med en god lydbog i øret. 
Er blevet vild med lydbøger! Efter jeg skiftede telefon selskab, hørte der abonnement med til Mofibo(en ebog og lydbog tjeneste) 

Jeg regner med der skal noget blåt og hvidt indover, eller noget helt andet, finder ud af det hen af vejen.

onsdag den 13. maj 2015

Tinsoldaten

Er bare så vild med denne søde tinsoldat!!


Da jeg for 4 år siden lærte at hækle, fik jeg stor hjælp af min nabo Tine. Vi er rigtig gode hækleveninder, og hjælper hinanden med mange ting. Vi startede begge to vores blogge op samtidig, det er virkeligt dejligt at have en man kan dele sin hobby med!

En ting jeg ikke har gjort mig i, er selv at lave opskrifter, er meget bedre til at følge andres. Men der er Tine bare super skarp!!! Hun laver så mange fine opskrifter selv, det tager jeg virkelig hatten af for.

Denne tinsoldat, har hun selv lavet, og da jeg fik lyst til at lave den, spurgte jeg efter opskriften. Tine spurgte om jeg ville testhækle den for hende, for at se om opskriften var korrekt, det var den.

På hendes blog, kan man købe opskriften for 20 kr. hun har også lavet en prinsesse til soldaten. Min kanin Gumle, syntes lige at soldaten skulle have et kys




mandag den 4. maj 2015

Gæsteblogger

I mit forrige blogindlæg, skrev jeg lidt om at hækle til et godt formål. 

Jeg følger en fyr på Instagram, som lavede et opslag, om netop dette emne. Så jeg spurgte ham, om ikke han kunne tænke sig at være gæste blogger og fortælle lidt om bagrunden for hans projekt. Da han er noget så sjælendt som en fyr der hækler, bad jeg ham også om at skrive lidt om dette.

Så her er Unkel`s indlæg

Det er mig der er Mikkel. Jeg er en mand. Jeg hækler. Og jeg elsker det!

Skriveblokade, hæklede sprutter og en mand der hækler.

Jeg har fået den ære at være gæste blogger her på Crochetdullens blog. Da jeg sagde ja tak, gik det op for mig at det faktisk var lidt svært at, beslutte sig for hvordan og hvad man skulle skrive. Ja, jeg havde fået en skriveblokade. Men nu har jeg fået samlet nogle af de ting, jeg med glæde vil dele med jer.

En mand der hækler

Længe har jeg tænkt over om der skulle stilles spørgsmålstegn efter ovenstående sætning. Men nej, ikke idag.
Jeg har det ikke længere så skidt med at sige og vise at jeg hækler. Det kan jo i princippet være fuldstændig ligegyldigt ,hvad folk tænker. Men alligevel ligger tankerne der jo stadig.
Da jeg startede på min skole, blev jeg spurgt om hvad jeg lavede i fritiden. Der tænkte jeg at jeg absolut ikke skulle nævne at jeg hæklede. Hvad ville de så ikke tænke om mig?
Men nu ved alle i min klasse at jeg hækler, og nogle er da også interesseret i at få/købe nogle af de ting jeg laver. Så jeg er så småt ved at overskride grænser; Jeg har hæklet mens jeg drak kaffe på en cafe, hæklet i toget og endda også på skolen.

Facebook og blog

Efter at have hæklet i ca. 2 år, var der nogle af mine venner som forslog mig at gøre noget mere ud af hækleriet. Med den tanke begyndte jeg at "brainstorme". Bogstaveligt talt. Jeg tog en beslutning om at oprette min facebook side(som nu hedder Unkel). Jeg lagde mærke til at interessen steg og jeg besluttede mig for at oprette min egen blog, hvor jeg kunne dele ud af mit liv og mine hæklerier(inklusiv mine egne hækleopskrifter).
Her sidder jeg så nu. Bag computerskærmen, med en blog og nu som gæste blogger. Og jeg syntes det er kanon!!


Her er lidt blandet, nyt og gammelt. Lavet ud fra både af andre, men også mine egne opskrifter


Sprutter

En af mine nuværende projekter pt. er faktisk at lave sprutter, til nogle af de mange neonental afdelinger på landets hospitaler. Det er her de for tidlig fødte børn ligger, og bliver gjort klar til livet der venter dem.
 Jeg syntes det er et genialt koncept at donere en masse hæklede eller strikkede sprutter, til de små.

Disse sprutter kan komme de for tidligt fødte børn og deres forældre til gode. Fangarmene minder børnene om livet i livmoderen, og giver dem en trygheds følelse.
Dette projekt kan ene og alene lade sig gøre, fordi der sidder nogle sprutte ambasadørrer rundt omkring.i landet. De tager imod sprutterne og sørger for at de bliver afleveret på afdelingerne. Godt arbejde!! Genialt formål!!

Derudover vil jeg sige at, der er 3 gode og simple grunde til mit valg.

1. Det går til et kanon godt formål

2. Vi har en nevø der i 2013 blev født alt for tidligt. Det har gjort at min mand og jeg har fået et indblik i, hvor kaotisk en tid, sådan en lille fyr og hans forældre gennemgår.

3. Jeg har så meget bomuldsgarn, så hvorfor ikke bruge det til et godt formål?


Jeg har valgt at mine sprutter skal være kyklop sprutter, Sprutter med kun et øje. det syntes jeg er sjovt og anderledes.

Tak fordi du læste med. Jeg syntes det er en kanon ide, at lade andre bloggere om at blogge på ens blog(kringlet linie, ja jeg ved det), jeg har selv overvejet om ikke jeg skulle gøre det samme. 

Til sidst vil jeg sige at du er hjertens velkommen til at, kigge forbi min blog, facebookside unkel og min Instagram Unkeldesign.

torsdag den 30. april 2015

Blæksprutter

Min gode veninde, spurgte om jeg ville lave 3 sprutter. Der er babyboom i  hendes familie, og hun ville gerne give dem en sprutte hver.

Jeg fulgte spruttegruppens opskrift, den kan ses her, dog lavede jeg kroppen lidt større ved at udvide en ekstra gang, og hækle et par ekstra omgange. Disse ændring, ligger under fanen Diy.



lørdag den 11. april 2015

At hækle til et godt formål

Der er efterhånden flere, der hækler til gode formål, hvilket er en super god ide.
Selv har jeg hæklet til 3 forskellige formål.

Spruttegruppen
Her hækler man til for tidlig fødte børn, der ligge på landets(og grønlands) neonental afdelinger.
Det er små blæksprutter eller gopler, hvis fangarme minder om navlesnoren i mors mave og derved giver tryghed. Her er linket til gruppen, det er simple opskrifter hvor man ikke behøver være en super hækler for at kunne være med....link
Her er billeder af de sprutter jeg har haft sendt.



Julemærke hjemmene
Her hækles, syes og strikkes bamser til landets julemærkehjem. Det er en gruppe på facebook, som man skal søge medlemsskab i, den hedder: Bamser til julemærkehjemmene.
Jeg har kun fået lavet en enkelt bamse til gruppen, men skal da have lavet nogle flere, når jeg får tid til det. Her er den jeg lavede
   
Jeg er lige startet på at hækle til 6. klasserne i Albertslund kommune, som skal dekorere en masse lygtepæle i kommunen . De stod og delte garn ud til dem der ville hjælpe dem, og jeg fik nogle nøgler, som jeg hækler og afleverer til dem. Bliver flot, at se en masse lygtepæle udsmykket i garn, læs mere om projektet her
 
Hvis nogen er jer, der læser dette indlæg hækler til andre gode formål, og har lyst til at fortælle lidt om det her på bloggen så send mig en mail.

torsdag den 2. april 2015

Verdens bedste(og nemmeste) brød




Hvis jeg skal bage brød bliver det altid dette skønne brød. Her slipper jeg nemlig for at ælte dejen, og det bliver bare såååå lækkert hver gang.
Det består kun af tre ting nemlig vand gær og mel. Det skal blandes aftenen inden man skal bage det, og så bare stå og hæve hele natten. Det specielle er at det skal bages i en gryde, og det vigtigste er er gryden skal sættes i ovnen inden dejen kommer i, den skal være rigtig varm, så forhindrer man at brødet sidder fast i bunden, når det skal ud af gryden.
Konsistensen bliver svampet og skorpen dejlig sprød, opskriften er herfra, jeg laver det dog større end det i opskriften, bruger 625gr mel og 5dl vand, men det kommer jo også an på hvor stor ens gryde er.

onsdag den 1. april 2015

Alle gode gange tre



Så blev den grå elefant færdig. Selv om den ikke er så farvestrålende som de andre jeg har lavet, syntes jeg den blev rigtig fin. Det bedste ved den, var at slippe for farveskift!!

Lige nu er jeg igang med et par hæklede sprutter når de er færdige står den på....endnu en elefant på bestilling.

lørdag den 21. marts 2015

påskeopskrifter

Påskeæg herfra
Sød påske kylling herfra


påskeæg herfra


Flotte høns herfra

Denne opskrift koster 20 kr kan købes herfra

den er da bare fin, kan fåes herfra

Fra Garngrammatik fås disse søde kyllinger

Er helt vild med denne søde hare, den kan fåes herfra


En lille hare, kan hentes herfra

En lille sød påskekylling herfra
               
Påsken står for døren, derfor har jeg kigget lidt på nettet, efter nogle søde opskrifter. Der ligger massevis derude, så det er bare om at se sig om.


tirsdag den 17. marts 2015

Hvad laver i når i hækler?




Jeg er nu i fuld gang med endnu en elefant, fra stof og stil. Denne bliver helt grå. med lyserødt i ørene og under fødderne.

Normalt plejer jeg at sidde og hækle, med fjernsynet kørende i bagrunden. Men tænkte, at tiden kunne bruges på at høre lydbøger. Efter jeg er begyndt at hækle meget, får jeg slet ikke læst ligeså meget som jeg før har gjort. Før i tiden læste jeg gerne en bog om ugen, og savner de gode historier.

Så nu har jeg været på biblioteket og lånt Games of thrones. Det er en af de bedste serier jeg har set, og har længe gerne ville læse bøgerne. Nu bliver de så læst for mig mens jeg hækler, og det er super hyggeligt.
Så hækletøj, god bog og en pepsi max, så kører det bare derud af.....

fredag den 13. marts 2015

Somewhere over the rainbow





 Så blev regnbue elefanten færdig, den blev ligeså flot hvis jeg selv skal sige det, som jeg havde forstillet mig. Det er mønstret fra stof og stil, som koster 20 kr. Der er et direkte link til det i det forrige blogindlæg.
Overvejer nu at lave en helt ensfarvet i grå, med lyserødt i øre og under fødder, så nu må vi se om jeg får den lavet.


lørdag den 7. marts 2015

En elefant kom marcherende



Disse to skønne elefanter er en købe opskrift fra stof og stil, mønstret kan købes for 20 kr her.

Det er ved at, være et par år siden jeg har lavet dem, nu har jeg fået lyst til at lave en til. Denne gang har jeg besluttet den skal være i regnbuens farver, og jeg tror den bliver super flot!

fredag den 27. februar 2015

mæh siger det lille lam...

Denne søde rangle er herfra
Denne lille fyr er herfra
Denne søde uro er herfra
Så fin den er herfra








 Disse opskrifter er alle på engelsk, de er alle så fine og så er de gratis.

onsdag den 25. februar 2015

Pirum Parum

Den franske hæklebog Tendre crochet, måtte meget gerne blive oversat til dansk,  er vild med stilen i den. På min blog liste kan i finde  forfatterens blog  Tournicote ellers er der link til den her



 På Instagram, faldt jeg en dag over en hæklet pære, som jeg bare måtte lave. Det var på profilen Tournicote. Jeg fandt ud af , at hun havde udgivet en hækle bog, og er bare helt vild med hendes stil. Desværre er den kun udkommet på fransk, det er ikke lige min stærke side, men hvor der er vilje er der vej.
Jeg fandt en opskrift på en hæklet pære og æble(som også er med i bogen) på drops design, hæklede den i dobbelt bomuldsgarn på nål 4. Fik så bare lavet munden smilende, da jeg syntes den så lidt trist ud.
Man kan også købe en poster med pæren her, det er en meget populær plakat til børneværelser.
Det er bestemt ikke de sidste jeg laver, bliv evt mere inspireret på instagram med hashtagget pirumparum.